Det Unikke Barn
– sammen kan vi mere

Det Unikke Barn
– sammen kan vi mere

Barn med handicap

I 1997 fik jeg et barn med et svært fysisk handicap – også kaldet Osteogenesis Imperfecta i svær grad. En sjælden diagnose, som det var meget svært at give en prognose på. ”Hun er i risiko for at dø indenfor det første år, men det kan også være, hun får en normal livslængde” – sagde lægerne.

Marie er nu 25 år, har haft over 500 brud, er ca 1 meter høj og permanent el-kørestolsbruger. Hun har et liv, hun selv har kontrol over og, som hun selv bestemmer over.

Undervejs i de 25 år har jeg mødt mange udfordringer, som jeg ikke vidste fandtes. Jeg vidste ikke altid, hvad jeg selv kunne gøre, men med nysgerrighed og søgen om viden, har vi altid fundet en måde at komme videre på.

Visionen om det gode liv

Den praksisuddannelse, livet har givet mig, sammen med min tilgang som ergoterapeut – trækker jeg på, når jeg hjælper mine kunder med at finde løsninger, der støtter børn og unge med handicap og sjældne diagnoser i at udvikle sig.

Min vision med “Det unikke barn” er, at hjælpe de voksne omkring barnet til sammen at skabe en hverdag tilpasset barnets behov. Jeg se alle de voksne om barnet som et team, der i fællesskab støtter barnets udvikling. Kun ved at arbejde sammen kan vi skabe de bedste forhold for børn med handicap og sjældne diagnoser.

Børnene har behov for et miljø, hvor de får lov at prøve sig selv af og få egne erfaringer. De skal have lov til at lære og udvikle sig udfra egne erfaringer.

Børn og unge med handicap skal lære at leve i samfundet og få det bedst mulige ud af de vilkår, som de har fået med på vejen.

Som forældre og fagpersoner er det vores opgave at understøtte børnene og de unge i at skabe glæde, udvikling og finde sig selv i det liv, som er deres.

Kis Holm

Kort om mig

  • Mor til Marie Holm Laursen – “Pigen med knogler af glas”
  • Vejleder i Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta siden 1999
  • Uddannet Ergoterapeut i 1993.

Seneste kurser

Jeg arbejder kontinuerligt med at tilegne mig ny viden, som jeg anvender i min praksis.

2023

Meta Mind Coach

Certificering hos Mind Institute. Coaching forløb og workshops med afsæt i metakognitiv terapi

2022

Behandling af traumer hos børn

Kursus hos Maiken Bjerg

  • Traumers betydning for tilknytning og forældre som vigtig ressource i behandlingsforløbet
  • Forstå legens kvaliteter

Gruppesupervisions kursus

Hos RådgivningsDanmark

2021

Udgivelse af bog

Udgivelse af E bog og hæfte – “At Vælge lykken”

2020

Børn med smerter

Kursus hos Maiken Bjerg

  • Smerter og det autonome nervesystem
  • Smertevurdering og smertelindring
  • Forældresamarbejde om barnet med smerter

Podcast

Udgivelse af Podcast – Det Unikke Barn 6 episoder

2019

Arbinger facilitator

Arbinger giver redskaber til at arbejde med samarbejde og konflikter. Jeg er uddannet og godkendt som Arbinger Facilitator ved Arbinger Scandinavia.

Forældresamarbejde

Temadag om forældresamarbejde afholdt af Ergoterapeut-foreningen.

2018

Theraplay trin 1

Relationsbaseret legeterapi

Sensory Defensiveness – A comprehensive Treatment Approach

Udredning og behandling af ”sensory defensiveness”. Planlægning og udførsel af sensorisk diæt til børn med sensoriske udfordringer.

Snak om det med alle børn

Indsigt og viden omkring samtaler med børn. Træning af samtalen med barnet om de sværeste emner.

2017

SOMA 1 + 2

Traumebehandling

OTIPM

Occupational Therapy Intervention Process Model. En arbejdsmodel for ergoterapeutisk undersøgelse og intervention.

Afklaring af funktionsevnen hos børn og unge med nedsat funktionsevne

Afklaring af målgruppen for servicelovens bestemmelser. Afklaring af hvilke betingelser barnet, den unge og forældrene skal opfylde.