Sammen skaber vi
de bedste vilkår for barnet
Mit navn er Kis Holm Laursen. Jeg hjælper forældre, socialrådgivere, pædagoger, lærere og skoleledere med at skabe de bedste rammer for barnet med handicap, komplekse diagnoser eller kronisk sygdom. Kontakt mig for en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi kan afklare, om jeg er det rette valg til dine ønsker og dine behov.
Sagsbehandler
Kurser & foredrag
Det kan jeg hjælpe dig med:
Forældrenetværk
Ergoterapeutisk Faglig Sparring
Forældre med børn med handicap og kronisk sygdom har en ”unormal” helt normal hverdag. Dagligt eller på ugebasis skal der tages beslutninger eller dækkes særlige behov hos barnet, søskende, en selv eller andre omkring barnet. Du får adgang til ergoterapeutisk sparring om prioriteringer og valg i barnets og din hverdag i et unikt netværk med andre forældre.
Kroniske smerter hos skolebørn
Kom til at stå stærkere i din faglighed, når du har behov for at blive klogere på smerter hos børn, samt støtte barnets smertehåndtering. Jeg har sammen med psykolog Charlotte Jensen sammensat et kursus med 2 moduler, hvor du får redskaber og arbejdsdokumenter til at beskrive barnets smerteniveau, understøtte barnets mestringstrategier samt ideer til handleplan.
Er du forælder til et barn med kroniske smerter? Så vil du også kunne finde relevant viden her.
Ergoterapeutisk forældremestringsstøtte
Støtte til at mestre familielivet – og til at udvælge og prioritere hverdagens aktiviteter. Forældre til børn med sjældne diagnoser, fysiske handicap og kroniske sygdomme kan have behov for særlig støtte og vejledning i en kortere periode. Forældremestringsstøtten er til forældre, der i udgangspunktet har de nødvendige sociale kompetencer, men har mistet fodfæstet og balancen i deres hverdag.
360 graders observation
Hos børn med sjældne diagnoser eller kroniske sygdomme er der mange faktorer, der spiller ind på deres funktionsevne. Børn reagerer forskelligt i forskellige omgivelser. En 360 graders observation er en grundig beskrivelse af barnet. Det giver et billede af, hvordan barnet påvirkes af sin diagnose i forskellige miljøer. Beskrivelsen kan være med til at sikre, at der sættes ind med de rette indsatser – både ude og hjemme.
Kurser & foredrag
Foredrag og kurser fra Det Unikke Barn tager udgangspunkt i viden, erfaring og indsigt i familielivet med et barn med handicap, komplekse diagnoser og kronisk sygdom. Der krydres med fortællinger fra erfaringer både fra de familier jeg møder, og mit eget liv med en datter med et svært fysisk handicap.
Podcasts
"Ham kan vi da ikke have"
Lyt til fortællingen om den første kaotiske tid, når barnet får et svært handicap, sjælden diagnose eller kronisk sygdom.
"At få det bedste ud af det"
Efter en kaotisk start skal forældrene skabe en hverdag med barnet og de anderledes vilkår end, de havde forestillet sig.
"500 personer og mange flere"
Der er mange fagpersoner rundt om barnet med et svært handicap, en sjælden diagnose eller en kronisk sygdom.
Kontakt mig
Telefon
(+45) 22 57 95 40
khl@detunikkebarn.dk
Adresse
Krogagre 30, 8240 Risskov
Følg Det Unikke Barn på Instagram
Følg med på Instagram, hvor jeg deler meget andet og mere end arbejde 🙂